Du er her: Forsiden >> Velkommen hos NS

Her arbejdes...

Her arbejdes på en side for DGK Nordsjælland.

Title: DGK Nordsjælland — Introduktion

Description: "DGK Nordsjælland — Introduktion"

Indholdet nedefor er derfor ikke fuldstændigt eller måske ikke engang korrekt.

Vi (Nordsjællandsudvalget) er en del af Dansk Gravhundeklub - DGK. Nedenfor er det en lille introduktion af hovedklubben.

Om Dansk Gravhundeklub - DGK

DGK logo

Her vil vi gerne fortælle lidt om, hvad Dansk Gravhundeklub egentlig er og hvad vi går og beskæftiger os med i klubben.

Vi mener selvfølgelig, at gravhunden er verdens bedste hund.

Det ønsker vi at fastholde og forsøger derfor at værne om og udbygge gravhundens status som jagthund. I vores klubarbejde forsøger vi også at fremme interessen for opdræt af racerene gravhunde i forhold til standarden og for gravhundens udbredelse og anvendelse.

Til at fremme avl af mentalt-, jagt- og eksteriørmæssigt gode og sunde hunde arrangere klubben blandt andet jagtprøver og udstillinger.

Vi har et bredt samarbejde med andre racer blandt andet indenfor DKK (Dansk Kennel Klub) og FDA (Fællesforeningen for drivende og apporterede hunde). Derudover samarbejder klubben med andre gravhundeklubber i hele verden, Europa og ikke mindst i Norden, hvor vi på flere punkter anerkender hinandens udstillinger og prøver.

Gravhundeklubben der blev stiftet i 1947 tegnes af en bestyrelse på 7 personer der er valgt af medlemmerne i hele landet med henholdsvis 3 i det østlige Danmark, en på Fyn og 3 i det vestlige Danmark. Generalforsamlingen afholdes én gang om året i maj måned.

Klubben udsender 6 gange om året et medlemsblad ved navn Gravhunden.

Bestyrelsen har en række faste udvalg til at rådgive sig i mangfoldige spørgsmål. I øjeblikket består disse udvalg af Lovudvalget, Kynologisk udvalg, Gravprøveudvalget, Vildtsporprøveudvalget, Drevprøveudvalget, Udstillingsudvalget og PR udvalget.

Derudover har klubben i øjeblikket 13 lokale udvalg spredt ud over det ganske land.

Disse lokale udvalg har egen bestyrelse og varetager alle lokale opgaver for klubben. De fører selvstændig økonomi baseret på egne aktiviteter og modtager ikke kontingent fra hovedklubben. Fra tid til anden kan de lokale udvalg søge økonomisk støtte i hovedklubben til særlige omkostningsrige arrangementer eller nyindkøb m.v.

Aktiviteterne i de lokale udvalg består i det meste i form af gravenoplæring, sporinstruktion, drevtræning, ringtræning (til udstilling), lydighed og agility. De lokale udvalg arrangere landsdækkende udstillinger, samt grav-, spor- og drevprøver og til tider afslutningsfester, skovture og meget meget mere.

Hvis du vil vide mere om DGK så er der hjemmeside her: www.dgk.dk.


Feedback
Kommentar til denne side?
Hvis du har en kommentar til denne side, ris eller ros eller ikke fandt hvad du forventede så lad os høre, så vi kan gøre det bedre næste gang du kommer forbi.

Din E-mail:

Nyheder og opdateringer


2010-07-09

Så er hele efterårsprogrammet på plads. På forsiden er alle aktiviteter nævnt og der er åbnet for tilmelding. Kalenderen for efteråret kan hentes under downloads og ses i vores kalender.

2010-01-17

Så er hele forårsprogrammet på plads. På forsiden er alle aktiviteter nævnt og der er åbnet for tilmelding. Kalenderen for foråret kan hentes under downloads og ses i vores kalender.

2009-12-05

Billeder fra juleskovturen, se billedgalleriet.

2009-11-05

Listen over udvalgsmedlemmer og supleanter opdateret, se Udvalgsmedlemmer.

Referat fra medlemsmødet, se Medlemsmøde.

Regnskabet 2008-2009, se Downloads.

2009-11-03

Billeder fra efterårssporprøven, se billedgalleriet.

2009-10-12

Resultater fra Vildtsporprøve d. 10. oktober 2009.

2009-10-08

Billeder fra sporinstruktion i efteråret, se billedgalleriet.

2009-08-15

Hjemmesiden strammet op: Tilføjet slogan i toppen og en søgemulighed. "Feedback" formularen i bunden af siderne er flyttet op over nyhedskolonnen til højre.

Se alle nyheder og opdateringer...