Du er her: Forsiden >> Brugsprøver >> Mentalbeskrivelse

Mentalbeskrivelse

En smuk gravhund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en gravhund, der er afbalanceret og velfungerende...

Mentalbeskrivelsen har til formål at teste hundens reaktion under forskellige påvirkninger. Hunde reagerer forskelligt, nogle er neutrale, andre truer, mens en tredje i samme situation måske vælger at flygte. Det, der afgør hundens reaktion i situationen, er tærskelværdien for en given handling. Derudover vil mentalbeskrivelsen give opdrætterne et godt avlsredskab og tillige give hundeejerne kendskab til deres hunds mentale egenskaber.

UhHa

Se resultater fra vores mentalbeskrivelser under resultater og billeder under Nordsjællands billedgalleri.

Hvornår

Der er pt. ikke planlagt afholdelse af mentabeskrivelse i den nærmeste fremtid.

Pris

Kr. 450,- pr. gravhund.

Teamleder

Torben Nielsen, DKK.

Tilmelding

Tilmelding skal ske via vore elektroniske tilmeldingsformular. Her vil du også få besked om indbetaling. Der er plads til 10 hunde og i tilfælde af overtegning er det rækkefølgen hvor vi modtager betaling der lægges til grund.

Husk, at din hund skal være fyldt 10 måneder, og vi mener, at det ideelle tidspunkt for gravhunde er mellem 15 og 24 måneder. Alle resultater indberettes til DKK/hundeweb samt til DGK. Resultater for hunde mellem 10 og 24 måneder indgår i racestatistikken.

Andre racer

Arrangementet er også åbent for andre hunderacer (gebyr dog kr. 550,-) i den udstrækning vi ikke har nok tilmeldte gravhunde. Se venligst vejledningen for tilmelding af andre racer.

Publikum

Publikum spiller også en rolle under testen. Alle momenter starter med at hund og fører går gennem publikumsflokken, hvilket "sætter hunden op" til at der skal ske noget. Dette har ikke mindst betydning i øvelse 4 aktivitet, hvor der slet ikke sker noget.

Det forventes at alle hundeførere deltager som publikum, og derfor bliver til sidste hund har været gennem testen.

Fotografering og videooptagelse af mentalbeskrivelser

Fotografering/videooptagelse under mentalbeskrivelser skal foregå efter følgende retningslinjer:

  • Fotografering/videooptagelse må foregå, så længe sekvensen foregår, og kamera slukkes mellem hver sekvens.
  • Kun hundens ejer, opdrætter eller nærmeste familie fotograferer/videofilmer.
  • Den der filmer, forholder sig i ro i "flokken" eller på anvist sted.
  • Teamleder kan til enhver tid bede om at kamera slukkes.

Hunden skal have optimale betingelser, og derfor skal udefra kommende forstyrrelser undgås. Publikum bedes være stille under testmomenterne. Det er vel unødvendigt at nævne, at mobiltelefoner er bandlyst på en mentaltestbane?

Vil du vide mere?

Materiale om mentalbeskrivelse er ikke let tilgængelig, og slet ikke for gravhunde. Vi har derfor samlet sammen hvad der findes, samt skrevet til her og der. Vi har også indsat to videosekvenser der viser mentalbeskrivelsen, desværre ikke for en gravhund, men momenterne er de samme. Der kan selvfølgelig forkomme små variationer i hvordan en mentalbeskrivelse arrangeres, men videosekvenserne giver et godt indblik i hvorden det forgår i praksis.

Næste side...


Find os på Facebook

Facebook

DGK Nordsjælland vil også være med på Facebook og har defor oprettet en Facebook-gruppe. Gruppen er for alle. Man behøver ikke være medlem af DGK eller komme i klubben, men blot være interesseret i, hvad der rører sig i DGK Nordsjælland.

Gruppen er oprettet med det formål at give alle med tilknytning til DGK Nordsjælland mulighed for at følge med i og selv give informationer om aktiviteter i gravhunderegi. Ligger du inde med nogle gode billeder, har du nogle ideer eller spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage. Lad os vise hinanden, hvorfor vi elsker vores gravbasser så uendelig højt.

Gruppen administreres af medlemmer i udvalget og vi har formuleret et enkelt, men vigtigt regelsæt for denne gruppe.

  • I dette forum er alle ligeværdige medlemmer
  • Vis respekt og vær høflig, når du skriver her
  • Administratorer forbeholder sig ret til at slette indlæg af stødende karakter, nedsættende kommentarer, skældsord og lignende.

Vi findes her eller gå på Facebook og søg på “DGK Nordsjælland”.

Feedback
Kommentar til denne side?
Hvis du har en kommentar til denne side, ris eller ros eller ikke fandt hvad du forventede så lad os høre, så vi kan gøre det bedre næste gang du kommer forbi.

Dit navn:
Din E-mail:

Nyheder og opdateringer


Se alle nyheder og opdateringer...