Du er her: Forsiden >> Brugsprøver >> Mentalbeskrivelse>> Momenterne 6-8

Mentalbeskrivelsens momenter (6-8)

6. Lyd (pladen)

Lyd

Formål

At beskrive hundens reaktion i en situation med buldrende støj.

Udførelse

Hundefører går med hunden i løs line gennem flokken og frem til standpladsen Herfra fortsætter hundeføreren i kvikt tempo direkte mod markeringen bag momentet.

Hunden skal passere pladen i en afstand at 3 meter. Når hunden er ved pladen, trækkes en kæde hen over pladen. Hundeføreren slipper linen, drejer sig med front mod pladen og står rolig foran pladen. Herefter følges testlederens anvisninger.

GravbasseGravhundens ønskeprofil

  1. Skræk: 2 - Stopper og dukker sig.
  2. Nysgerrighed: 5 - Går frem uden hjælp, evt. med lav kropsholdning.
  3. Afreaktion: 1 - Ingen undvigemanøvre.

7. Spøgelser

Spøgelser

Formål

At beskrive hundens skræk, trueadfærd og aggressivitet over for objekter, der langsomt nærmer sig.

Udførelse

Momentet skal gennemføres i et nogenlunde åbent område, så hunden kan se spøgelserne under hele forløbet Standpladsen markeres med en blå trædeplade. Afstanden herfra til hvert af spøgelsernes startposition skal være 20 meter, mens der skal være 25 meter mellem spøgelserne.

På tegn fra testlederen kommer begge spøgelser frem fra deres skjul samtidig og står stille. Testlederen vinker nu skiftevis hvert af spøgelserne frem, omkring tre meter af gangen. Når et spøgelse går frem, står det andet spøgelse ubevægeligt.

Når spøgelserne er 4 meter fra hunden, giver testlederen tegn til spøgelserne der drejer sig, så de får siden til hunden og ryggen til hinanden, hvorefter spøgelserne står ubevægelige med bøjet hoved og dragten tæt samlet omkring kroppen, så den ikke flagrer i vinden.

Herefter tager hundeføreren linen af hunden.

Tager hunden kontakt, besvarer figuranten kontakten med en rolig, lys og rosende stemme. Tager hunden ikke kontakt, beder testlederen hundeføreren om at stille sig foran det ene spøgelse, der fortsat er passivt, indtil testlederen beder hundefører og figurant om at indlede en samtale

Når testlederen beder hundeføreren om at demaskere spøgelset, skal figuranten sørge for, at det sker med rolige bevægelser og uden at dragten flagrer mere end højst nødvendigt Figuranten pakker diskret dragten sammen i en lille klump.

Samtalen fortsætter under demaskeringen.

Tager hunden kontakt, besvarer figuranten kontakten med en rolig, lys og rosende stemme og figuranten giver uden voldsomme bevægelser hunden lejlighed til at snuse til en hånd.

Har hunden stadig ikke taget kontakt, beder testlederen figurant og hundefører om at sætte sig på hug med siden til hunden og snakke hunden ind med en lys, glad stemme.

Når kontakten er opnået, fortsætter af-reaktionsfasen i forhold til det andet spøgelse.

GravbasseGravhundens ønskeprofil

  1. Skræk: 1 - Viser ingen flugttendenser.
  2. Trusler/aggressivitet: 2 - En eller to trusselshandlinger i en del eller hele forløbet.
  3. Afreaktion: 5 - Går frem til figuranten uden hjælp, evt. med lav kropsholdning.

8. Skarp lyd (skud)

Skud

Formål

At beskrive hundens reaktioner og evne til at fastholde aktivitet under skydning.

Udførelse

Skudprøven foregår på samme areal som momentet "leg". Der skydes 4 skud med 9 mm startpistol.

Hundeføreren får udleveret en passende sæk, evt. en bold eller anden legegenstand, tager linen af hunden og indleder legen. Når hunden er i aktivitet, giver testlederen tegn til figuranten om at afgive et skud.

Efter 15 sekunders forløb giver testlederen tegn til afgivelse af et nyt skud.

Herefter bringes legen til ophør og hunden kobles i løs Line Når situationen er i ro, giver testlederen tegn til figuranten, der skyder igen. Efter 15 sekunders forløb giver testlederen atter tegn til figuranten om at skyde.

GravbasseGravhundens ønskeprofil

  1. 1 - Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol siden uberørt.

Nedenfor ses en videooptagelse af momenterne 6-8

Den svenske mentalbeskrivelse er noget anderledes end vores. Nogle momenter er næsten ens, men dog ikke helt alligevel. Videoen giver alligevel en god fornemmelse af hvad det går ud på, men kan altså ikke bruges i alle detaljer. Der er et ekstra moment 5 i den svenske beskrivelse, og det afsluttende skudmoment er delt i to. Så efter moment 5 passer teksten på videoen ikke med vores nummerering af momenterne.

Der findes flere videoer på YouTube med mentalbeskrivelser. Der er en række videoer med danske unghunde mentalbeskrivelser med Bullmastiff, listen kan ses her.

Næste side...


Find os på Facebook

Facebook

DGK Nordsjælland vil også være med på Facebook og har defor oprettet en Facebook-gruppe. Gruppen er for alle. Man behøver ikke være medlem af DGK eller komme i klubben, men blot være interesseret i, hvad der rører sig i DGK Nordsjælland.

Gruppen er oprettet med det formål at give alle med tilknytning til DGK Nordsjælland mulighed for at følge med i og selv give informationer om aktiviteter i gravhunderegi. Ligger du inde med nogle gode billeder, har du nogle ideer eller spørgsmål, så hold dig endelig ikke tilbage. Lad os vise hinanden, hvorfor vi elsker vores gravbasser så uendelig højt.

Gruppen administreres af medlemmer i udvalget og vi har formuleret et enkelt, men vigtigt regelsæt for denne gruppe.

  • I dette forum er alle ligeværdige medlemmer
  • Vis respekt og vær høflig, når du skriver her
  • Administratorer forbeholder sig ret til at slette indlæg af stødende karakter, nedsættende kommentarer, skældsord og lignende.

Vi findes her eller gå på Facebook og søg på “DGK Nordsjælland”.